Lidt om mig
Du vil blive mødt med mit åbne hjerte — for i mit lille sommerhus er der højt til loftet.

Mit navn er Anita Marie Hansen
Jeg er født i Horsens i 1963 som et sensitivt barn med stærke sanser og et rigt indre liv. Jeg har gennem mit liv mærket konsekvenserne af i perioder ikke at tage min intuition og spiritualitet alvorligt og inddrage denne berigelse som en naturlig del af min livsduelighed — blot for mit dybe ønske om at passe ind.
Som 15-årig havde jeg et inderligt ønske om at gå i kloster og leve mit liv i Guds / Lysets tjeneste. Siden har jeg erfaret, at jeg godt kan tjene Gud / Lyset ude i det virkelige liv.

Min vej og erfaring
Jeg er uddannet materialist og lærer. Desuden er jeg dybdeterapeut, regressionsterapeut og clairvoyant rådgiver (2006). Jeg har undervist i selvudvikling i mange år, holdt uendeligt mange guidede meditationsaftner og haft forløb med ”lysgrupper”.
I 12 år havde jeg Englebutikken Angel Gallery, så måske har vi mødt hinanden på helsemesser rundt i landet.
Mine bedste stunder foregår overfor min klient
- Under spirituel vejledning og clairvoyant rådgivning
- I en regression
- I en dybdeterapeutisk samtale, evt. med healing
- I en guidet meditation — gerne i en gruppe
Mit liv giver især mening i mødet med en åben sjæl, der ønsker min hjælp.
Skriv til mig
Du får typisk svar næste hverdag.
